Login

Glemt adgangskode?

Glemt adgangskode?

Hvad skal man lære på manøvrebanen?

Før du må komme ud at køre på vejene, skal du på en lukket øvelsesplads i 4 x 45 min. Her får du for første gang lov til selv at styre bilen. Under øvelserne er du alene i bilen, og din kørelærer instruerer dig over radioen.

Du skal igennem følgende øvelser:

Forberedelse til kørsel:
Her skal du blive fortrolig med bilens betjeningsudstyr og sørge for at alt er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.
Igangsætning og standsning:
Her skal du øve dig i at finde koblingspunktet og sætte igang uden voldsomme ryk.
Kørsel i 8-tal:
Under denne øvelse skal du lære at betjene rattet med korrekt håndstilling.
Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning:
Her skal du lære at køre baglæns og bedømme bilens længde.
Baglæns kørsel med svingning:
Her skal du lære at styre bilen, mens du kører baglæns.
Forlæns og baglæns slalom:
Denne øvelse går ud på at koordinere hastighed og styring.
Parkering ved vejkant:
Her lærer du at bedømme bilens bredde ved forlæns indkørsel til vejkant.
Kørsel i anden gear og højresving:
Her skal du lære at skifte til 2. gear og svinge rundt om skarpe hjørner.
Vending:
Under denne øvelse kommer du til at øve dig i u-vending og 3-punktsvending.
Parkering i båse:
Til sidst skal du lære at parkere i parkeringsbåse, samt øve dig i at parallelparkere.

HUSK at medbringe lektionsplan