Login

Din facebook konto vil udelukkende blive brugt til login

eller brug din adgangskode

Glemt adgangskode?

Hvad er konsekvensen?

Du kan få klip i kørekort til:

- Almindelig personbil
- Bus
- Lastbil
- Motorcykel
- Stor knallert
- Traktor
- Motorredskab (gummiged, mejetærsker o. lign.)

Indehavere af kørekort i mindre end 3 år:

Reglerne er strengere for nye bilister. Her må du kun få 2 klip i kørekortet indenfor 3 år. Herefter bliver dit kørekort inddraget (ikke betinget frakendt), og du skal herefter for egen regning gennemgå:

7 teorilektioner og 8 kørelektioner hos en køreskole
Bestå ny teori-og køreprøve (se mere om kontrollerende prøve her)


Indehavere af kørekort i mere end 3 år:

Hvis du får 3 klip i kørekortet indenfor en periode på 3 år, får du en betinget frakendelse af kørekortet. Det betyder i praksis, at du har 3 måneder til at gennemføre den kontrollerende prøve (teori-og køreprøve).

Kan man kun få ét klip ad gangen?

Du kan godt få flere klip på én gang. Hvis du f.eks. både kører for stærkt og over for rødt, så får du to klip. Begår du tre forseelser samtidig, får du tre klip og dermed frakendt kørekortet betinget. Hvis du får fem klip på én gang, så vil de første tre forseelser medføre en betinget frakendelse af kørekortet. Den 4. og 5. forseelse tæller med som de første to klip i en ny treårig periode.

Får du seks klip på én gang, får du frakendt kørekortet ubetinget, i en periode retten fastsætter.

Se hvad kan give klip i kørekortet
Læs om kontrollerende prøver (betinget frakendelse)